Afstemning:

Vil du deltage i flere fælles arrangementer, hvis vi gør festlokalet federe?

  • Jeg vil måske deltage et par gange om året. (53%, 9 Votes)
  • Ja, jeg vil deltage hver gang, der f.eks. er fodbold eller film på storskærm. (29%, 5 Votes)
  • Det er ikke sandsynligt, at jeg vil deltage. (18%, 3 Votes)
  • Jeg har et andet svar, som jeg uddyber i en mail til bestyrelsen. (0%, 0 Votes)

Total Voters: 17

Loading ... Loading ...

Om andelen

Velkommen til Klosterrisvej

Sidste ændring: 2017.03.23

Klosterrisvej andelsboligforening, ligger som navnet hentyder, på Klosterrisvej på Østerbro med Teglstrupvej og Emdrupvej som de nærmest tilstødende veje.
Vores andel ligger i gåafstand til Emdrup sø, cykelafstand til Fælledparken samt indre København eller nordpå til Hellerup/Lyngby og Charlottenlund Fort.
I baghaven har vi en Fiskehandler, Netto, Fakta, Bager, Grønthandler, Kiosk samt vores helt egen Carl Ras.
Ryparken Station ligger mindre end 10 minutters gang fra andelen, og det er i det hele taget nemt at komme til og fra andelen med offentlig transport, da vi har bus 15, 184 og 185 mindre end 150m fra bygningen.

Bygningen, blev opført i starten af 1930′erne, sammen med to naboejendomme ud mod Emdrupvej. Denne bygning stod færdigt i 1935, og har derfor overlevet anden verdenskrig – dog uden nævneværdige minder.
Det mest spændende i nyere tid er oversvømmelsen af Lyngbymotorvejen i 2010/2011 – en begivenhed som ikke kunne mærkes i selve bygningen.
Der har været en frisør i kælderen af bygningen, de sidste rester af denne kan stadig ses over vinduet på ende gavlen ud til Teglstrupvej, her sidder der nogen rustne bolte i muren.
Andelsboligforeningen blev dannet i 1989 og har i dag 22 andelshavere. Der er desuden en lejer og et lille firma i ejendommen.

Foruden dørtelefon, fællesrum og faciliteter til vask mm. har vi en stor plæne med en stor overdækket terrasse, og en dejlig naturlig have som mere eller mindre passer sig selv.
På plænen griller vi på en af vores fælles grill, holder sociale arrangementer, eller nyder livet på havemøblerne om sommeren.
I november 2005 plantede vi nogle små buske og træer, som gør haven lidt mere hyggelig, så vi får lyst til at bruge den i endnu højere grad.

Andelen er aktivt, veldreven og vedligeholdes løbende i det omfang bygninger nu kræver, hvilket betyder, at vi i 2010 gennemførte den største renovering af bygningen i dens levetid.
Vi fik skiftet tag, tagvinduer, kældervinduer, yderdøre, renoveret tagaltaner, renoveret fuger og mursten på syd væggen, skiftet store dele af fyrrum, samt en gennemgribende renovering af fælles kælderrum og ny baghave, så alt fremstår som nyt og mere indbydende til brug.
Seneste valuarvurdering siger om bygningen: “Ejendommen fremstår i dag som en af de bedst vedligeholdte ejendomme i København og som følge heraf mener vi at der fremover bør afsættes kr. 40/m2 til udvendig vedligeholdelse hvilket er ca. ½-delen af benchmark.”Wismann Property Consult A/S, 8. august 2011

Andelsforeningen fik denne hjemmeside i 2009, med en kraftig opdatering sidst i 2010.
Allerede i 2006 tog foreningen “fiber til hjemmet” fra ComX konceptet til sig. Det har udviklet sig siden og per 1. april 2017 har vi valgt en fremtidssikret løsning via bolig:net.

Andelen tillader hold af smådyr, dog ikke hunde.
Andelsforeningen har gode naboer til alle sider, samt et godt og fredeligt naboskab.

Tag et kig i fotoalbummet for at se lidt af bygningen og de omkringliggende områder, eller brug kontakt formularen hvis du ønsker kontakt med foreningens bestyrelse.

 

Tak for besøget,
Andelsforeningen